Pages

We meet at crossroads in history.

Det var forÃ¥r, holdt ved hovedbanen, forreste vogn. Jeg sÃ¥ hende pÃ¥ lang afstand, en køn kvinde, med smil nok til alle. Jeg kiggede hurtig rundt. ”Nu skal der fandeme ikke komme en eller anden snigende og snuppe vognen før hun nÃ¥r herhen”.

”Hej”, et koket lille smil. Jeg lagde pænt hendes kuffert pÃ¥ plads, ind i bilen. Hun skinnede om kap med solen. ”Parma gade”. ”Jeps, svarede jeg, ”Og hvor er sÃ¥ det”. Jeg kiggede over skulderen, ”Jeg er ny i faget”. ”Det skal jeg nok vise dig”, hendes stemme. Ã…h du store milde hvor var hun sød. ”Du har ogsÃ¥ en anden udstrÃ¥ling end de andre, det nok fordi du er ny”. Snakken gik, hjertet bankede og vi fandt Parma gade. Hun blev siddende lidt.



Jeg havde lyst til at køre hende til Rom, eller i hvert fald til en café, bare forsætte snakken. Til sidst steg hun ud. Chaufføren der var lige sÃ¥ cool som en 12 Ã¥rig der fÃ¥r sit første kys, kunne ikke finde ud af at spørge! ”Vil du mødes til kaffe en dag?” eller slet og ret, ”Skal vi ikke gifte os”. Hun vinkede og gik hen til døren. Jeg blev holdende lidt, og trillede hen til stranden. Hendes sidste ord ”Vi ses”.

Det håber jeg.

No comments: