Jeg så skyggen på afstand, en arm i vejret, bogart hat og trenchcoat. Det var ham. Byens personificerede sjæl, Onkel Danny...
"Hvor skal vi hen" spurgte jeg, og rettede spejlet ind for at betragte.
"Tilbage til livet, ind til byens hjerte". Han holdt en cigaret fast mellem fingrene, Hans lange fingre, neglene lakeret sort.
Han styrede smøgen som en dirigentstok. "Jeg ryger" konstaterede han, jeg protesterede ikke.
Han kiggede ud af vinduet, øjnene flakkede en smule.
"Åh, jeg skulle have været taxachauffør, Pludselig kan jeg se det", ordene kom i takt til musikken, "Jeg skulle have været taxachauffør.."
"Du ville have været taxachaufførernes greatest hit, the cabdriver to end all cabdrivers" forsatte jeg. Vi grinede begge, lavmælt og i respekt for digtet.
"Ved du hvem jeg er?" spurgte han. Jeg kiggede i spejlet " "Ja", sagde jeg, ærefuldt over den store stemme i min taxa. "Det er dig der er inde i Bamse..!", han smilede.
Lyden af biler begyndte at trænge igennem, flere mennesker på gaden, byens larm.
Vi havde nået københavns hjerte. Onkel Danny stod ud af vognen, betalte kontant, med gamle sedler, "Tak for turen" sagde han.
"Du, Danny", jeg fangede hans opmærksomhed for sidste gang. "Hvem er egentligt inde i kylling", spurgte jeg, oprigtigt nysgerrig. Han smilede og lukkede døren, uden at svare.
Akkompagneret af den tunge sax fra radioen trillede jeg langsomt ud af vejen, neonlyset havde næsten helt overtaget min forrude, jeg lod visker være visker, og tankerne fik frit løb.
En fornemmelse af ærgrelse slog ind over mig, jeg følte mig knap så hel, et spørgsmål trængte sig på.
Hvem fanden er inde i Bamse...
"Hvor skal vi hen" spurgte jeg, og rettede spejlet ind for at betragte.
"Tilbage til livet, ind til byens hjerte". Han holdt en cigaret fast mellem fingrene, Hans lange fingre, neglene lakeret sort.
Han styrede smøgen som en dirigentstok. "Jeg ryger" konstaterede han, jeg protesterede ikke.
Han kiggede ud af vinduet, øjnene flakkede en smule.
"Åh, jeg skulle have været taxachauffør, Pludselig kan jeg se det", ordene kom i takt til musikken, "Jeg skulle have været taxachauffør.."
"Du ville have været taxachaufførernes greatest hit, the cabdriver to end all cabdrivers" forsatte jeg. Vi grinede begge, lavmælt og i respekt for digtet.
"Ved du hvem jeg er?" spurgte han. Jeg kiggede i spejlet " "Ja", sagde jeg, ærefuldt over den store stemme i min taxa. "Det er dig der er inde i Bamse..!", han smilede.
Lyden af biler begyndte at trænge igennem, flere mennesker på gaden, byens larm.
Vi havde nået københavns hjerte. Onkel Danny stod ud af vognen, betalte kontant, med gamle sedler, "Tak for turen" sagde han.
"Du, Danny", jeg fangede hans opmærksomhed for sidste gang. "Hvem er egentligt inde i kylling", spurgte jeg, oprigtigt nysgerrig. Han smilede og lukkede døren, uden at svare.
Akkompagneret af den tunge sax fra radioen trillede jeg langsomt ud af vejen, neonlyset havde næsten helt overtaget min forrude, jeg lod visker være visker, og tankerne fik frit løb.
En fornemmelse af ærgrelse slog ind over mig, jeg følte mig knap så hel, et spørgsmål trængte sig på.
Hvem fanden er inde i Bamse...
No comments:
Post a Comment