Pages

If i´m going to do that, I might as well get paid for it.

Mtv awards, og alle taxaer på banen, ingen plads til strejke. Selv kørte jeg en del ture fra Bella centret, og mange af de andre steder, hvor stjernedrysset havde sin gang. 

”Do you speak english?”, den helt usædvanligt opstyltede pige, kiggede væk fra mig mens hun talte. ”Ja” svarede jeg, hun satte sig ind, gav mig et kort med adressen og kiggede ud af vinduet. Hen til adressen uden at ytre et eneste ord, betaling med American Express. Det var da godt jeg kunne engelsk, hvordan skulle det ellers være gået.

”Hi, are you vacant”, jeg nikkede, fyren på forsædet, pigen på bagsædet. De så ud som om de lige var kommet hjem fra patrulje i Bagdad. Turen gik til et mindre hotel i indre by. 
Fyren begyndte sin historie, Pigen på bagsædet gled ind i grænselandet mellem granatchok og bevidstløshed. 
Han havde vundet en tur til Mtv awards, død spændende, han remsede en række stjerner op, han havde hilst på og viste stolt en flok postkort med autografer frem. 
Intense ralle lyde fra pigen på bagsædet. 
Jeg spurgte om de havde været i Danmark før. De anede vist ikke engang at det fandtes før, og jeg var usikker på om de viste at det var der, de var. 
De var landet sent om aftenen, og skulle flyve hjem tidligt næste morgen. Sikke en fest. 
Ind og ud af landet, intet usædvanligt i det, og begivenheden var vel spændende nok?.
Where are you from”, spurgte jeg. 
”Perth Australia”, svarede knægten. kl. var 6 morgen i Perth.
Pigen på bagsædet var gledet over i drømmeland.

Thank god for the rain.

Jeg så skyggen på afstand, en arm i vejret, bogart hat og trenchcoat. Det var ham. Byens personificerede sjæl, Onkel Danny...

"Hvor skal vi hen" spurgte jeg, og rettede spejlet ind for at betragte.
"Tilbage til livet, ind til byens hjerte". Han holdt en cigaret fast mellem fingrene, Hans lange fingre, neglene lakeret sort. 
Han styrede smøgen som en dirigentstok. "Jeg ryger" konstaterede han, jeg protesterede ikke. 
Han kiggede ud af vinduet, øjnene flakkede en smule.

"Åh, jeg skulle have været taxachauffør, Pludselig kan jeg se det", ordene kom i takt til musikken, "Jeg skulle have været taxachauffør.."
"Du ville have været taxachaufførernes greatest hit, the cabdriver to end all cabdrivers" forsatte jeg. Vi grinede begge, lavmælt og i respekt for digtet.

"Ved du hvem jeg er?" spurgte han. Jeg kiggede i spejlet " "Ja", sagde jeg, ærefuldt over den store stemme i min taxa. "Det er dig der er inde i Bamse..!", han smilede. 

Lyden af biler begyndte at trænge igennem, flere mennesker på gaden, byens larm. 
Vi havde nået københavns hjerte. Onkel Danny stod ud af vognen, betalte kontant, med gamle sedler, "Tak for turen" sagde han. 

"Du, Danny", jeg fangede hans opmærksomhed for sidste gang. "Hvem er egentligt inde i kylling", spurgte jeg, oprigtigt nysgerrig. Han smilede og lukkede døren, uden at svare. 

Akkompagneret af den tunge sax fra radioen trillede jeg langsomt ud af vejen, neonlyset havde næsten helt overtaget min forrude, jeg lod visker være visker, og tankerne fik frit løb. 
En fornemmelse af ærgrelse slog ind over mig, jeg følte mig knap så hel, et spørgsmål trængte sig på. 

Hvem fanden er inde i Bamse...

I got some bad ideas in my head.

Vi var et stykke ude på amager. Skov, marker og mørke. Ikke en sjæl i miles omkreds
Og en trykkende stilhed i bilen. Vinden havde godt fat i træerne og regnen silede.

”Er du aldrig bange for at møde en psykopat?” den unge pige på bagsædet prøvede at konversere lidt.
Inspirationen til spørgsmålet fandtes, ret åbenlyst, i den lidt uhyggelige stemning hun selv befandt sig i.

Med min udtalte mangel på situations fornemmelse, og meget ringe humor, fandt jeg det passende at svare at der, rent statistisk, ikke var stor sandsynlighed for 2 psykopater samtidig, og at jeg selv, derfor var en slags garant mod den slags. ”Hø hø, den var sjov..” tænkte jeg ved mig selv. At dømme ud fra skrækken i pigens øjne, var ironien ikke kommet med i tonefaldet.

Mørket, regnen og skoven, syntes at lukke sig tættere om bilen. Der kan være mørkt i en skov. 

"
jeg syntes selv jeg var morsom..."


Jeg prøvede at rette op på skaden, skifte emne. ”Er du alene når du kommer hjem?” spurgte jeg. Spørgsmålet var åbenlyst blottet for fornuft. Og pigen på bagsædet tog kvantespring ind i den løbske fantasi, panikken var nu åbenlys. Stille meget stille, og en lille lugt af angst fra bagsædet.

”Jeg trykker lige lidt på gassen, så er du godt hjemme, meget snart..”

”ja tak” kom det, lavmælt, fra bagsædet.