I don't want you to like what you're doing.

Radio ture er nogle sære størrelser. Dagvognene lever af dem, og vi andre henter velsagtens også en god del af turene den vej. Der er bare det ved dem, vi aner aldrig om der er nogen når vi ankommer. Ligeså slemt er det at vi ikke ved hvad centralen har sagt til kunden, ”Der er en vogn inden for 20 minutter”, 2 minutter efter er man der, og så skal der ventes om kap. Sent om aftenen er det rent lotteri. Ring efter en vogn, gå ned på gaden og tag den første der kommer forbi.

Pling! radio tur, Det var ikke langt væk, og jeg trillede hen på adressen. En hel gård fyldt med opgange. Jeg tjekkede adressen igen, nej. Kun et nr. og et navn. Jeg steg ud og kiggede rundt på dørene, intet kende tegn. Kalde til centralen, ”sagde kunden noget om det var A, B, C eller D?, ”Nøhh”.  Godt nok, vi må vente.

Stod ud af bilen og røg en smøg, kiggede igen rundt, de første 10 minutter var gået. 

Og det er her mekanismen bliver kedelig, hvis en meget stor del af turene er fejl ture, er det så værd at vente? 

Jeg satte mig ind i vognen, gav den 2 minutter mere. Meldte fejl tur. Rodede lidt rundt. Pling!, en ny tur, lige ved siden af. Satte i gear. Det var nu næsten et kvarter siden jeg var ankommet til adressen. 

Manden kom løbende, ”holdt”, råbte han, jeg stoppede. ”Hvor helvede tror du, du skal hen”, inden jeg fik forklaret ham omstændighederne var han over mig. 

”Når jeg har ringet, så venter du til jeg er kommet”. Jeg fortalte ham at jeg havde ventet i lang tid, og at hans tur desværre var afmeldt, ikke nok med det, havde jeg accepteret en anden tur. ”Hvad rager det mig” sagde han og rev i døren. 

Jeg steg ud, Og ville foreslå ham at han ventede i 1 minut, så skulle jeg nok ordne det så han kunne komme med, jeg skal bare lige ha en anden til at tage den tur jeg er på vej til. 

”Vi kører nu, jeg har travlt” han var synligt frustreret og havde åbenbart meget travlt. ”fuck dig” tænkte jeg, satte mig ind og sagde til ham, at havde han talt ordentligt, så var han kommet med. 

”Det er for latterligt” råbte han, ”hvordan skal jeg nu komme til Østerbro, jeg skal være ved Trianglen inden 10 minutter”. Jeg kunne ikke lade være med at grine.







”jeg skal være ved Trianglen inden 10 minutter”

”Skal du til trianglen”, spurgte jeg. ”Ja og det er din skyld jeg kommer for sent”. 

Jeg rullede vinduet op og kørte, kunne se ham i bakspejlet, han råbte et eller andet. Jeg svingede rundt om hjørnet, kørte et par hundrede meter, der stod min næste kunde. Smilende pæn ældre dame. Jeg steg ud for at hjælpe med døren. ”Fru Andersen” spurgte jeg, for at bekræfte at det var hendes vogn, ”ja, det mig svarede hun”. Sødt smil 

Præcis som der stod på turen, Andersen, Trianglen. Gad vide om han nåede sit møde.