Pages

Who´s your daddy.

Jeg elsker udsendelser om dyr! I kraft af mine arbejdstider, ser jeg det mærkeligste Tv, om de mærkeligste ting. Udsendelser om dyr holder hver gang.Det handlede om nogle aber, og deres indbyrdes forhold, deres sociale liv og ikke mindst Hierarkiet. Alpha hannen, og de andres position i flokken. Hver især kæmpede de om at avancere i flokken, eller om at bevare deres position. En del af aberne syntes dog, at være skide ligeglade. Specielt en af hannerne valgte at tryne nedefter. Den store han, fører hannen. De unge udfordrere fik et par på skallen, og den syntes at være uberørt af situationen. Hannen var ved at blive gammel, og kommentatoren kunne fortælle at det kun var et spørgsmål om tid før en af de unge fik overtaget gruppen. Med ryggen til flokken traskede den hen til sin plads, rettede lidt på pelsen, inden hånden røg ned på røven ”kradse, kradse”, rulletekster. Manden blev stående ude foran bilen, Jeg hoppede ud og læssede hans kuffert, ”Pas på, den er ægte!”, det lignede også en ægte kuffert. Jeg åbnede døren, og manden hoppede ind på bagsædet.”Hurtigt til lufthavnen, jeg er sent på den og du kan godt spare forklaringerne”, jeg kiggede på ham, og satte i gang. ”Hørte du ikke hvad jeg sagde, det skal gå stærkt”. Jeg kørte allerede lidt hurtigere end jeg måtte og valgte at ignorere ham. ”Tror du jeg betaler dig for at køre langsomt”. Hans stemme var brysk, og han lænede sig frem mod mig. ”Jeg tror du betaler mig for at køre dig til lufthavnen”, svarede jeg. ”Du skal fandeme ikke komme for godt i gang”, han var meget sur, ”Hvad tjener du, var?”, jeg svarede ikke, ”ikke en skid, det tænkte jeg nok”, hans stemme dirrede “mig skal du sku ikke holde for nar. Nu trykker du på den skide speeder, ellers kan du godt se i vejviseren efter dine penge”. Manden havde allerede givet mig hans dankort.”Sorry, sorry, massa”. Jeg dukkede nakken ned mellem skulderbladende og undskyldte min eksistens. ”Du majet majet vigtig, mig dum taxa”, hans ansigt skiftede farve. ”Du skal eddermame ikke være fræk”, ”lille svin”, Han lænede sig tilbage og kiggede ud af vinduet, synligt ophidset over min upassende opførsel. ”Lille lorte svin” mumlede han. Jeg skruede op for radioen.

"Lille svin viskede han"



















Vi ankom til lufthavnen, han hoppede ud og ventede på at jeg fik læsset hans kuffert af. Jeg slæbte demonstrativt min fod efter mig, stadig med krum ryg og hovedet mellem skuldrende. ”Herren må sørme undskylde” sagde jeg, meget højt, på drevent midt sjællandsk.

Jeg stillede kufferten på hans ene fod. ”Lille svin”, hviskede han, synligt utryg ved den opmærksomhed min opførsel tiltrak. Han vendte resolut rundt, og satte kursen mod døren, hans frie hånd rettede hurtig på hans jakke, inden den røg ned til røven, ”kradse, kradse”, rulletekster…

No comments: