"Forbandede lortelort", dagens første udsagn fra undertegnede, kunne set i bakspejlet godt have sendt et signal om bare at være blevet i sengen. Min computer syntes at være gået død, og selv intens søgen efter energi til at komme igennem dagen, virkede på forhånd dødsdømt.
Jeg var tidligt oppe fordi jeg skulle køre en dagvogn, som afløser for en god ven. Døgnet på hovedet, jetlag og psykisk ude af balance.
Velkommen i min vogn.
Jeg trillede ned over Dybbølsbro og op gennem gasværksvej, jeg ville cirkle over mod hovedbanen, tid til en smøg og en kop kaffe. Jeg holdt for rødt da døren gik op, en mand med en meget tvivlsom personlig og mental hygiejne hoppede ind i vognen. Ved første øjekast lignede han en der var ved at afslutte en 22 års druktur.
"Arrgh for helvede da", en stank uden lige ramte mig lige i synet, mit forsøg på at spørge hvor vi skulle hen slog fejl, jeg kunne ganske enkelt ikke trække vejret. Jeg kæmpede mod opkastfornemmelser og begyndende hallucinationer, flåede døren op og hoppede ud på gaden. "Nej Nej, du må stå ud af min vogn", forsøgte jeg halvkvalt at fremstamme.
Jeg sejlede åndsfraværende rundt ude på vejen og forsøgte at genvinde vejret. Kunden var begyndt at råbe og skrige inde fra bilen, "Skiderik, jeg skal hjem".
Jeg var ikke et sekund i tvivl om at han skulle hjem, men bare ikke i min vogn. På et par meters afstand lod jeg manden forstå at det bare ikke var fysisk muligt for mig at køre ham. Og til sidst gav han op og udvandrede mens han udspyede eder og forbandelser. ”Ka du ha det”, mumlede jeg og forsøgte lettere rystet at komme tilbage ind i bilen.
Først efter at have pustet røgen fra en hel cigaret derind, kunne jeg lige knap holde ud at kravle ind. Jeg fræsede lidt op og ned af Vasbygade, med alle vinduer åbne. tankevirksomheden var slået helt fra. Jeg havde en fornemmelse af at have kastet afføring op...
Jeg var tidligt oppe fordi jeg skulle køre en dagvogn, som afløser for en god ven. Døgnet på hovedet, jetlag og psykisk ude af balance.
Velkommen i min vogn.
Jeg trillede ned over Dybbølsbro og op gennem gasværksvej, jeg ville cirkle over mod hovedbanen, tid til en smøg og en kop kaffe. Jeg holdt for rødt da døren gik op, en mand med en meget tvivlsom personlig og mental hygiejne hoppede ind i vognen. Ved første øjekast lignede han en der var ved at afslutte en 22 års druktur.
"Arrgh for helvede da", en stank uden lige ramte mig lige i synet, mit forsøg på at spørge hvor vi skulle hen slog fejl, jeg kunne ganske enkelt ikke trække vejret. Jeg kæmpede mod opkastfornemmelser og begyndende hallucinationer, flåede døren op og hoppede ud på gaden. "Nej Nej, du må stå ud af min vogn", forsøgte jeg halvkvalt at fremstamme.
Jeg sejlede åndsfraværende rundt ude på vejen og forsøgte at genvinde vejret. Kunden var begyndt at råbe og skrige inde fra bilen, "Skiderik, jeg skal hjem".
Jeg var ikke et sekund i tvivl om at han skulle hjem, men bare ikke i min vogn. På et par meters afstand lod jeg manden forstå at det bare ikke var fysisk muligt for mig at køre ham. Og til sidst gav han op og udvandrede mens han udspyede eder og forbandelser. ”Ka du ha det”, mumlede jeg og forsøgte lettere rystet at komme tilbage ind i bilen.
Først efter at have pustet røgen fra en hel cigaret derind, kunne jeg lige knap holde ud at kravle ind. Jeg fræsede lidt op og ned af Vasbygade, med alle vinduer åbne. tankevirksomheden var slået helt fra. Jeg havde en fornemmelse af at have kastet afføring op...
No comments:
Post a Comment