Pages

Here is a man who would not take it anymore.

Jamen så byder jeg mig selv velkommen. Velkommen til en blog hvori jeg helt ublu vil udbasunere mine oplevelser fra en Københavnsk nat taxa. Og velkommen,til eventuelle læsere af denne blog.

Søde og rare mennesker, røvhuller og egocentrikere, mennesker i tvivl og mennesker der er så skråsikre at de uundgåeligt vil komme til at trampe på en hel del mennesker i løbet af dagen. Rige som Fattige, Folk med storsind, og nogle med alt for små sko. Godtfolk som skidt folk, alle er i velkommen.

Hvorfor en blog, "hvad rager det jer" ville være mit typiske svar. Jeg er hverken venligsindet, eller her for at for at patentere en "rigtigt" livssyn. Bloggen handler alene om en slags personligt aflad, og skulle nogle få mulighed for at spejle sig i historierne fra det 21. århundredes skriftestol, taxaen. Ja så er det vel også i orden.

I gennem tiden har jeg haft en hel del mennesker på besøg i min vogn, ca. 3-500 personer om måneden. Og der er meget lidt jeg ikke har hørt eller set.

På en eller anden måde bliver de fleste mennesker 30 % mere af det de nu var, før de kom ind i min vogn, sure bliver rasende, glade bliver kærlige. Og bange mennesker bliver potentielle forbrydere mod menneskeheden.

For et par dage siden brød en ung kvinde sammen i min vogn. Hun fortalte om hvordan hun, systematisk, var blevet banket af sin samlever i de sidste 5 år.

Efter at have sat hende af ved et københavnsk krisecenter, samlede jeg en ung snothvalp op. Han var sidst i 20erne med et dyrt jakkesæt, alt for smalle skuldre og en uberettiget stolthed over sit job, som sælger i et internetfirma, med tvivlsom etik. ”Det handler om at kunne skide på de aber man ringer til..” og hvorfor skulle man andet, er vi ikke alle vores egen lykkes smed? De 2 historier hænger kun sammen fordi, den første satte præg på mit humør. Som så mange andre har jeg det bedst når tragedien er krydret med horoskoper, tegneserier og tv programmet.
Hans pivende stemme blev ved. en stemme af den slags der gjorde det umuligt at ignorere ham. ”fårrk, se den luder der”, han pegede på en kvinde der kom cyklende. Intet i hendes fremtoning gjorde det sandsynligt at hun skulle være prostitueret.

”Hun sku ha den lige i kæften, og så et drag over nakken”, ”Hvad så chauffør, ku du tænke dig at kneppe hende der?”. Jeg spurgte ham om han havde fået mange bank i sit liv, og hans ansigt skiftede straks karakter. Stemningen tog en drejning, om man så må sige. Han kiggede på mig og fik fremstammet, ”sådan var det selvfølgelig heller ikke ment", ”hvordan ment” spurgte jeg ”det var et spørgsmål, ikke en trussel..”, hans øjne begyndte at flakke og det var tydeligt at han gerne ville af.

Jeg satte langsomt farten ned for at stoppe for rødt ”Er du mand nok til at ta den i røven..” spurgte jeg, bilen stoppede, knægten smed en 200 kr. seddel og løb ud af bilen. Lidt over 50 kr. i drikkepenge! Jeg sendte ham en venlig tanke, og satte kursen mod lufthavnen...

No comments: