Er du fuldstændig sindssyg! En sætning jeg hører engang imellem, når en medbilist føler sig forfulgt af enten mig eller en af de mange andre medtrafikanter.
”Road rage” er en fantastisk forestilling. Man ser ofte, hvad der sagtens kunne forveksles med almindelige mennesker der går i fuldstændigt selvsving. Og det er vel heller ikke så mærkeligt.
Trafikken er tung og langsom og samtidig skal man finde sig i en slags selvmords kørsel fra taxachauffører og håndværkere.
Lad mig straks indrømme, jeg laver fejl. 50 til 60 timers kørsel i København, så sker det at jeg trækker ind foran en anden, eller ikke lige får kigget efter i spejlet.
"Københavnsk Taxa chauffør som de fleste oplever dem"
For et par måneder siden samlede jeg et sæt japanere op i lufthavnen, de skulle til et hotel i Glostrup, og med et trafikuheld på motorvejen skulle vi en tur op af Roskilde vejen. Den ene passager, som åbenbart var den der kom nærmest en slags engelsk, kommenterede en medtrafikkants mange håndbevægelser. ”vevy angvy” blev han ved at sige.
Vi nåede til et lyskryds og den vrede trafikant trak op på siden af mig og rullede vinduet ned. ”Er du fuldstændig sindssyg..” , ”definer sindssyg” svarede jeg ”Ja du kører som en åndssvag..”, ”du overhalede mig indenom i svingbanen på langebro”, jeg forsøgte at spørge ham om det havde påvirket hans kørsel.
”Fåårking røvsvin, jeg skulle have været til højre..” det blev grønt, og med vinene hjul foretog han en uvending og kørte tilbage mod byen.
”Vevy angvy” sagde manden på bagsædet, ”No no” forsikrede jeg ham ”He wanted to know the name of a good restaurant”, ”Sushi you know”. ”Oh sushi”, og straks kom smilet tilbage og de tre engagerede sig i hvad jeg vil tro var en meget passioneret samtale. ”drive long for sushi to know, the man” sagde japaneren.
Ja, tænkte jeg ca. 12 km. i modsat retning. Mon ikke lidt yoga ville kunne spare den mand nogen benzin penge.
”Road rage” er en fantastisk forestilling. Man ser ofte, hvad der sagtens kunne forveksles med almindelige mennesker der går i fuldstændigt selvsving. Og det er vel heller ikke så mærkeligt.
Trafikken er tung og langsom og samtidig skal man finde sig i en slags selvmords kørsel fra taxachauffører og håndværkere.
Lad mig straks indrømme, jeg laver fejl. 50 til 60 timers kørsel i København, så sker det at jeg trækker ind foran en anden, eller ikke lige får kigget efter i spejlet.
"Københavnsk Taxa chauffør som de fleste oplever dem"
For et par måneder siden samlede jeg et sæt japanere op i lufthavnen, de skulle til et hotel i Glostrup, og med et trafikuheld på motorvejen skulle vi en tur op af Roskilde vejen. Den ene passager, som åbenbart var den der kom nærmest en slags engelsk, kommenterede en medtrafikkants mange håndbevægelser. ”vevy angvy” blev han ved at sige.
Vi nåede til et lyskryds og den vrede trafikant trak op på siden af mig og rullede vinduet ned. ”Er du fuldstændig sindssyg..” , ”definer sindssyg” svarede jeg ”Ja du kører som en åndssvag..”, ”du overhalede mig indenom i svingbanen på langebro”, jeg forsøgte at spørge ham om det havde påvirket hans kørsel.
”Fåårking røvsvin, jeg skulle have været til højre..” det blev grønt, og med vinene hjul foretog han en uvending og kørte tilbage mod byen.
”Vevy angvy” sagde manden på bagsædet, ”No no” forsikrede jeg ham ”He wanted to know the name of a good restaurant”, ”Sushi you know”. ”Oh sushi”, og straks kom smilet tilbage og de tre engagerede sig i hvad jeg vil tro var en meget passioneret samtale. ”drive long for sushi to know, the man” sagde japaneren.
Ja, tænkte jeg ca. 12 km. i modsat retning. Mon ikke lidt yoga ville kunne spare den mand nogen benzin penge.
No comments:
Post a Comment