Hun sad og hyggede sig, ingen stress her. På en eller anden måde er det fascinerende at se hvordan nogle mennesker helt kan se bort fra hvad der sker omkring dem, og ligesom bare være der.
Set fra hvor jeg sad, var det en hyggelig samtale hun var i gang med, hun holdt mobilen fast med skulderen, en hånd på rattet, og en til at kigge i handskerummet. Hun grinede lidt. Jo hun hyggede sig.
Omgivelserne var dog anderledes hektisk, biler der dytter, cyklister med næven i vejret, og hovedrystende fodgængere. Måske fordi at sådan er det bare blevet i trafikken, måske fordi hun blokerede cykelstien, fodgænger feltet og en halv kørebane, og derved gjorde det ganske vanskeligt at komme frem.
Efter et lille stykke tid gik det op for damen at det var hende der var skyld i den megen larm. Hun sendte et undskyldende smil rundt, og kørte frem. Fodgængeren sprang for livet og cyklisten blokerede bremsen. Hun nikkede undskyldende, stadig snakkende til mobilen. Ingen problemer, hurtigt i bakgear. BANG! Taxaen der lige havde set sit snit til at køre bagom, blev slemt skuffet. Sidedøren smadret.
"Du må lige tale højere, folk larmer en del.."
Chaufføren der var blevet påkørt gik om til damens bil. Tror han godt var klar over at han måske skulle have set tiden an, samtidig lidt ærgerlig over den relativt store skade i bildøren. Hans vognmand ville blive irriteret. Og der blev næppe kørt mere hjem til løn posen den dag.
Han bankede på hendes dør, hun rullede vinduet ned, ”Øjeblik, så skal jeg være der”, Nå ja, hun skulle jo lige gøre samtalen færdig!
No comments:
Post a Comment